Personale

107111127461342921200724858819811489759280n_srcset-large

Hanne
Pædagogisk leder og ejer af Tumlingen

Jeg er en glad og udadvendt ” pige” der elsker at rejse med familien, komme ud i naturen og at være kreativ med mine 2 skønne piger Benedicte og Ulrikke.  Jeg er gift med Klaus og vi åbner gerne vores hjem i Biersted for venner og familie til hygge og samvær. Jeg værdsætter åbenhed, ærlighed og nærvær såvel privat som på job, og føler jeg dermed er troværdig og loyal overfor dem jeg omgåes.

 

 Jeg blev færdig uddannet Socialpædagog i 1988 med speciale indenfor småbørnsområdet. Har efterfølgende taget ICDP uddannelsen, og mange nyttige kurser indenfor mit felt. I 2019 tog jeg to moduler fra Diplomuddannelsen i FAGLIG LEDELSE: “Evalueringskultur og kvalitetssikring i dagtilbud” og “Organisering og udvikling af læringsmiljøer”. Disse to moduler havde fokus på Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, som træder i kraft juni, 2020. 

 

 I mine mange års erfaringer indenfor det socialpædagogiske område, har jeg arbejdet på døgninstitutionen Birkely med unge indenfor autismespektret området, på døgninstitutionen Bøgen et specialtilbud for utilpassede unge, på Behandlingscentret Hammerbakker for domsanbragte, i Vuggestuen Tornhøjvej som støttepædagog for småbørn i Aalborg kommune, som tilsynsførende ved dagplejen i Mariagerfjord kommune og Stavanger Kommune.

 

Jeg brænder for arbejdet med de 0-3 årige, at kan være med til at præge, udvikle, støtte og sætte spor i deres første spæde og meget vigtige år, og udvikle et godt afsæt til deres videre færden, med en anerkendende tilgang, er dejligt og livsbekræftende.

 

Vi syntes selv vi har skabt en super skøn vuggestue hvor det emmer af tryghed, hjertevarme og hyggelige hjemlige omgivelser, med et godt pædagogisk afsæt!

 

At møde ind på job og blive mødt af glade børn, ja kan man ønske sig meget mere og bedre!!

 

TUMLINGENS PERSONALEGRUPPE

Tumlingens personalegruppe består af fem faste voksne samt 2-3 vikarer.

Foruden Tumlingens pædagogiske leder, Hanne, er vi i huset yderligere to pædagoger, og vi har i øjeblikket en pædagogmedhjælper under uddannelse (PAU).

Vores normering i 2025 var på 7,01 personaleenheder, dvs. 2,43 børn pr. personale.

OPDATERET: SOMMEREN 2026